Klubmodul henter siden
Tilmelding til Efterårs træningslejr 2 dage
Opret en profil eller log ind

EFTERÅRSTRÆNINGSLEJR

SÆBY 18. – 20. OKTOBER 2017
 
Vi nærmer os med hastige skridt efterårsferien og dermed også konkurrenceafdelingens årlige efterårstræningslejr. På træningslejren deltager alle klubbens konkurrencehold og deres trænere.
 
Træningslejren foregår i Sæby, hvor vi indlogeres i 4/5-sengsværelser i Sæby Fritidscenter, Sæbygaardvej 32. Yderligere info kan findes på www.saebyfritidscenter.dk.

Transporten til Sæby foregår som forældretransport. Skriv ved tilmelding om du har mulighed for at køre mandag eller fredag, og hvor mange svømmere, du kan have med.

Afgang fra Park Vendia onsdag kl. 15.00 Afhentning i Sæby fredag kl. 12.30.

Pris for deltagelse er 500,00 kr. som betales ved tilmelding. I prisen indgår ophold samt fuld forplejning. Første og sidste måltid er henholdsvis onsdag aften og fredag middag.

Udover at der skal svømmes rigtig meget på træningslejren, bliver der også aktiviteter i idrætshallen.

Der skal medbringes: badetøj, briller, badehætte, håndklæder, shorts og t-shirts (til drylandtræning samt aktiviteter i idrætshallen), indendørssko, træningsdragt, regntøj, sengelinned + lagen samt toiletgrej.
 
Vi skal bruge et antal forældre som holdledere. Deres opgave vil være at indkøbe og servere frugt/brød mm, hygge om svømmerne og i det hele taget sørge for, at alle har det godt. Holdledere deltager selvfølgelig gratis.
 
Der er fast tradition for kage til svømmerne under træningslejren, og har man lyst til at bage, markerer man dette i forbindelse med tilmeldingen.
 
Hvis der er svømmere, der lider af allergi eller andet, som træner/holdleder skal være opmærksom på, skal der gives besked inden afrejse.
 
Tilmelding foregår på klubmodul senest fredag d. 22 september.
 
Der vil senere blive udsendt informationer om holdledere, telefonnumre, kørsel og kageliste.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lars Rasmussen på tlf. nr. 41 93 02 15.
 
Vi håber, at alle konkurrencesvømmere har lyst til at deltage, så vi igen i år, får en rigtig god og hyggelig træningslejr.

Venlig hilsen

Lars Rasmussen
Svømmeudvalg
 
Tilmeldte
1 /100
Tilmeldingsfrist
04.10.2017
Tidspunkt
19.10.2017 kl. 08.00 - 20.10.2017 kl. 12.30
Sted
Sæby Fritidscenter
Holdleder (Skriv hvilke dage):
Kagebagning:
Vi kan køre onsdag:
Vi kan køre fredag:
Navn og tlf på forældrehjælp:
Pris
355,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'