Vi er glade for at kunne byde dig velkommen i vores svømmeskole!
Svømmeskolen er opdelt i forskellige niveauer, hvor undervisningen er tilpasset svømmernes alder, evner og mod til at færdes i vand. Hovedmålet for klubben er, at alle lærer at svømme, hvilket er det første af de fem baderåd.
Vi har ønske om, at alle bør kunne svømme på et niveau, så de mindst kan redde sig selv. Mere information om holdstruktur kan findes her
Lidt praktiske information
- Der svømmes alle hverdag, undtagen i skoleferier
- Vi optager nye svømmere løbende hele sæsonen, så dit barn kan starte når som helst
- Dit barn skal have med: badetøj, svømmebriller, elastik/badehætte (hvis barnet har langt hår)
- Børnene skal mødes op til tiden men ikke mere end 5 min før træningen start ved bassinet. INGEN går i vandet uden trænerens tilladelse
- Alle børn skal vaske sig grundigt med sæbe, inkl. hår, uden badetøj
- Ingen færdsel med udendørs fodtøj bag bænkene i omklædningen
- Vi anbefaler at forældre opholder sig i forhallen. Hvis I vil komme ind og kigge, venligst opholde jer på tribunesiden af bassin og ophold foregår enten uden sko eller hvis sko ikke kan undværes, så benytte de blå sko-overtræk
- Der er forskellige arrangerementer i svømmeskolen: pool partyer, sæsonafslutninger og sjove stævner (feks. Begynderstævne og Flipper cup). Vi sender invitationer gennem sæsonen. Husk venligst at reagerer på invitationer til arrangementer, så vi er sikre på I modtager vores mails
Svømmeskolens samværspolitik
- Alle hilser på de andre på holdet, træner og hjælpetrænere inden træning
- Ingen overses/overhøres med vilje, ingen ignorerer hinanden
- Alle behandler hinanden som man selv vil behandles
- Alle taler pænt med og om hinanden
- Alle hjælper hinanden, så ingen er bange eller utrygge
- Vi passer på hinanden, så ingen er vilde og skubber, sprøjter med vand eller trækker nogen under vandet
- Alle hjælper hinanden med at rydde op i hallen og omklædningsrum efter træning