Klubmodul henter siden
Salg af julekalendere
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Kære motionssvømmere i Svømmeklubben S68

I Svømmeklubben S68 arbejder vi hver dag for at skabe gode og motiverende rammer for alle vores medlemmer – både børn og voksne. I år har vi indgået et samarbejde med Børns Vilkår om salget af deres populære julekalender, og vi håber, at du har lyst til at være med og støtte en god sag.

Hvorfor deltage?

Ved at sælge julekalendere er du med til at støtte Børns Vilkår i deres vigtige arbejde for børn i Danmark, som oplever svigt, mistrivsel eller ensomhed. De står blandt andet bag BørneTelefonen, som hvert år giver tusindvis af børn et sted at henvende sig – og én der lytter.

Samtidig går en del af salget direkte til vores klub. Pengene bruger vi blandt andet på træneruddannelse og udvikling af vores aktiviteter, så vi fortsat kan tilbyde trygge og inspirerende svømmehold – også for motionssvømmere som dig.

Praktisk info:

  • Salgs pris: 75 kr. pr. stk.
  • Udlevering: Vi deler julekalendere ud til de tilmeldte svømmere i uge 43, så der er god tid til at sælge dem inden december.
  • Gevinster: Julekalenderen fungerer som et skrabelod, hvor man kan vinde, hvis man finder 5 ens logoelementer bag lågerne. Nogle af de flotte præmier inkluderer:
    1. 🎁 2 x gavekort á 50.000 kr. til Albatros Travel
    2. 🏨 10 x gavekort á 5.000 kr. til Hotel Vejlefjord
    3. 🍽️ 2 x UMAGE spisebodssæt á 3.000 kr.
    4. 🎢 25 x 4 Fribilletter til Lalandia og BonBon-Land

....samt mange andre fine præmier!

Derudover er der en ekstra vinderchance med flotte præmier – også selvom man ikke skraber gevinst.

Tilmelding og materialer

For at sikre, at vi kun bestiller det nødvendige antal julekalendere hjem, og fordi vi ikke ønsker at presse nogen til at deltage, skal man aktivt tilmelde sig salget.

Ved tilmelding vælger man, om man ønsker at sælge 10, 15, 20, eller 25 stk.

Sammen med julekalenderne får I:

  • En salgsguide med gode råd og vejledning
  • MobilePay-kort, så betaling er nem og sikker
  • Plakater og foldere, der fortæller om Børns Vilkår og BørneTelefonen
  • Stickers til at sætte på tøjet, så det er tydeligt, at du er officielle sælger
  • En kort brugsvejledning

Sidste frist for tilmelding til salg af julekalender: mandag 29. september 

Vi håber, I vil hjælpe med at sælge julekalendere til folk i jeres netværk. Det kan være familie, venner, kollegaer og naboer mfl. 

Har du spørgsmål kan de henvendes til anne@S68.dk eller Sascha@S68.dk 

På forhånd mange tak for jeres støtte – både til Børns Vilkår og til vores fælles arbejde i Svømmeklubben S68.

De bedste hilsner
 
Svømmeklubben S68
Tilmeldte
0 /500
Tilmeldingsfrist
29.09.2025
Tidspunkt
20.10.2025 kl. 07.00 - 05.12.2025 kl. 23.00
Sted
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Instagram