Hvad er et begynderstævne
Stævnet er for alle som kan svømme uden luffer og mindst 25 meter ad gangen. Der bliver taget tid og der er dommer og starter på. Men ingen kan blive diskvalificeret og alle får medaljer med hjem. Der er en løbsrække hvor man kan vælge at deltage i 2-3 forskellige løb. Det plejer at være en positiv oplevelse for alle, selv om man godt kan være lidt nervøs inden start.
Løbsliste
(drenge er ulige løb og piger er lige løb)
Løb 1-2 25 m fly drenge-piger
Løb 3-4 50 m fri drenge-piger
Skills 25m butterfly-indslag med begge hænder
Løb 5-6 25 m fri drenge-piger
Løb 7-8 100 m fri drenge-piger
Løb 9-10 50 m ryg drenge-piger
Skills 25 m butterfly-ben på ryggen med arme i streamline eller m. plade
Løb 11 4 x25 fri holdkap mix valgfri sammensætning
Vi deltager som en klub, det betyder at vi sidder i hallen, som en samlet gruppe. Vi deltager med trænere fra S68, disse vil sammen med holdlederen være behjælpelige med at få alle klar til start, holde i hånd når der er brug for det og uddele HIGH FIVE efter løb.
Når stævnet er slut, uddeles der medaljer til alle.
Det er ikke 100% nødvendigt at man som forældre er med til stævnet. Der er trænere og holdleder med som tager sig af jeres barn.
Tidsplan:
- 10:00. Indsvømning, her er bassinet åbent for alle og man kan komme i vandet og øve sig lidt inden start
- 11:00 Stævnestart
- 13:30 -14:00 Stævneslut, dette er et ca tidspunkt og afhænger af hvor mange børn der har tilmeldt sig i alt.
Medbring:
Det kan være en god ide at have ekstra håndklæder med samt tørt tøj til de tidspunkter, hvor man ikke er i vandet. Sko til indendørsbrug, drikkedunk, frugt og lidt nødder/kiks eller rosiner.
Forældrehjælp:
Hvis man kan hjælpe, kan man melde sig i forbindelse med tilmeldingen. Hvis ingen melder sig som hjælpere kan vi desværre ikke deltage.
Vi søger en holdleder.
Holdlederen er reserve-mor til stævnet og er trænerens højre hånd, så alle får tørt tøj på mellem løbene, holder styr på ejendele og tasker og sørger for at svømmerne kommer op til start i tide osv.
Det at være holdleder handler om at man hjælper de trænere der står på kanten. Inden stævnestart skal man deltage i et holdledermøde, hvor man får noget praktisk information om dagen - dette skal videregives til trænere og svømmere/forældre. Man kan også være behjælpelig med at få børnene med op til startskamlerne når de skal svømme, hjælpe med at heppe samt hjælpe med at alle børnene får en god oplevelse.
Nærmere information fås ved trænerne leder.svoemskole@s68.dk.
Vi søger 2 tidtagere.
Der skal være nogen til at tage tid på de enkelte svømmere. Derfor skal vi som klub stille med 2 frivillige som kan hjælpe med at trykke på stopure og tage tid under stævnet. Her deltager man i et tidstagermøde hvor man får forklaret alle regler og retningslinjer af overdommeren.
Man sørger selv for transport til stævnet!
Vi mødes i Vadum 9:45 - Man skal tjekke ind hos en træner når man kommer. Hvis man bliver forsinket/forhindret eller lign i at deltage skal man kontakte enten leder.svoemskole@s68.dk eller træner Reinike på tlf 23368178. Ligeledes skal man huske at sige farvel til en træner når man går hjem - så vi har styr på alle børnene.